Hej igen! Jeg har glædet mig meget til at blogge om vores dyr. De har et super liv! De går hele året langs skovbrynet. Sten, min mand, har bygget de dejligst læ- og soveskure til dem hvor vi lægger halm og hvor kan tage en slapper i skyggen. Grise elsker at være ude og det er fantastisk at se deres rige sociale liv når de går i flok og har plads til mudderbad, træer og græs dagen lang.

Foldbold grise

Vidste du at grise elsker fodbold? Ja, vores drenge spiller tit med bold tæt på marken og der er altid et par grise der hopper efter bolden når den komme ind på deres mark. Vores grise har det bedst liv.

Så er der vores køer. Vi har en bestand på 50. Det er ikke så mange, men nok til en lille mælkeproduktion.  Vores køer er i stald meget af vinteren, men så tit vi kan, kommer de ud. I begyndelsen af April eller omkring Maj, bliver de sat på græs døgnet rundt. Det betyder mere arbejde for os, når de skal malkes, men det er ingenting i forhold til hvor fantastisk det er at vide at vores køer har et godt liv.

Drengene har deres favoritter blandt kalvene som de giver ekstra opmærksomhed. Der er især to som de har taget til sig. Gøg og Gokke bliver de kaldt. Den anden dag stod Gøg i køkkenet og var på vej mod nybagte boller. Så faldt der lidt brænde!

Vores heste

Vi har tre heste. De er min mands domæne. Han elsker at ride ud i skoven. Jeg holder mest af at se på dem og snakke med dem. Heldigvis er drengene ved at lære at ride og er begyndt at tage med på turene i skoven.  Vi har også et par lokale studerende der elsker at komme forbi og tage sig af hestene og ride dem.

Jeg er økologisk landbruger fordi jeg elsker økologi, men det har overrasket mig, hvor meget dyrene betyder. Jeg har altid haft hund og det har været en skøn oplevelse nu også at have heste og landbrugsdyr omkring min familie. Én stor familie!