Category: Okategoriserade

  • Vinterens ro og fællesskab på gården

    Vinterens ro og fællesskab på gården

    December har lagt sig som et blødt tæppe over markerne, og mens rimfrosten knaser under støvlerne, mærker jeg roen brede sig. I dag vil jeg dele lidt om vores forhold til vinterens mørke – ikke som noget trist, men som en kærkommen pause på gården. Her hos os på Fyn er det nemlig i vintermånederne, vi finder tid til eftertanke, indendørs sysler og små glæder, der let drukner i hverdagens travlhed resten af året.

    Lyset i mørket – vores vinterritualer

    Når solen står lavt og dagen er kort, finder vi frem til små ritualer, der giver varme i sjælen. Vi samles ofte omkring brændeovnen, ungerne tegner ved køkkenbordet, og duften af hjemmebag fylder stuerne. Det er også nu, vi planlægger næste års grøntsagshave, kigger frøkataloger og drømmer stort sammen.

    Dette er ikke bare hyggeligt – det er nødvendigt. At tillade sig at slappe af i vinterens favn gør, at vi møder det nye forår med fornyet energi. Jeg skrev for nylig om små ritualer hos os, men vinteren har sin helt særlige karakter, hvor fællesskabet og roen virkelig blomstrer.

    Vinterens praktiske opgaver

    Selvom meget arbejde hviler, er vinteren heller ikke kun stilstand. Der er altid noget, der skal passes eller forberedes til foråret:

    • Rengøring og vedligeholdelse af maskiner og redskaber
    • Planlægning af næste sæsons afgrøder og indhegning
    • Flytning af dyr til læfulde vinterområder
    • Pasning af kompost og udmugning i staldene
    • Småreparationer på stuehuset og laderne

    Disse opgaver bliver ofte til små projekter for hele familien – og vi tager dem i det tempo, vinteren nu tillader.

    Sammenhold og fællesskab i de kolde måneder

    Jeg oplever hvert år, hvordan vinteren trækker os tættere sammen. En kop varm saft efter arbejdet udenfor, brætspilssøndage og snakke om alt mellem himmel og jord. Nogle gange deler vi endda vores vinterhygge med naboer eller gæster i gårdbutikken. Hvis du vil læse mere om fællesskabet, har vi tidligere skrevet om vinterhygge på gården.

    Mørket behøver altså ikke føles tungt. Det kan også være en gave, der giver plads til både nærhed og forberedelse. Måske har du selv nogle vinterritualer, du holder af? Skriv gerne en kommentar eller del dine erfaringer – vi kan alle lære noget af hinandens små vinterglæder.

    Varme decemberhilsner fra Marie

  • Vintermagi og fællesskab i gårdbutikken

    Vintermagi og fællesskab i gårdbutikken

    I dag vil jeg gerne tage dig med ind bag kulisserne på vores gårdbutik – ikke bare som et sted, hvor folk køber æg og grøntsager, men som et lille fællesskab midt i hverdagens travlhed. Selvom vi har haft gårdbutikken i nogle år nu, så oplever jeg faktisk, at det er her, vi for alvor mærker sammenholdet blandt både lokale og tilflyttere, især nu hvor vinteren så småt har lagt sig over markerne.

    Varm kaffe og kolde dage

    Når frosten bider i kinderne, og jorden føles hård under støvlerne, kan det virke som om alting går i stå. Men i gårdbutikken summer det af liv på sin egen stille måde. Ofte står der termokander med kaffe og en tallerken hjemmebag til de besøgende, mens vi deler historier om alt fra biodiversitet på marken til hverdagsglæder med dyrene. Det handler ikke kun om salg – det bliver nærmest som vores eget lille forsamlingshus, hvor alle er velkomne.

    Særlige vinter-ritualer

    Vi har efterhånden fundet nogle faste rutiner, som gør vintermånederne i butikken noget helt særligt. Disse små ritualer bringer varme og nærhed, selv når det rusker udenfor:

    • Hver lørdag laver Karl hjemmelavet æblegløgg af de sidste efterårsæbler.
    • Børnene hjælper med at dekorere butikken med grangrene og små julelys.
    • Der er altid opskrifter på suppe og simreretter klar til at tage med hjem – mange lavet af varer fra gården.
    • Vi bytter frøposer og idéer til vinterprojekter med kunderne.

    På den måde bliver butikken et samlingspunkt, hvor ingen behøver at gå tomhændet hjem – hvad end det er med grøntsager, inspiration eller blot lidt godt selskab.

    Gæstfrihed på landet

    Jeg bliver tit spurgt, om det ikke er hårdt at holde åbent, når vinteren er lang og dagene korte. Jo, det kan være krævende – men netop derfor betyder gæsterne ekstra meget. Når nogen kommer forbi for at hente brød eller honning, så giver det energi. Vi føler os som en del af noget større, noget vi bygger op sammen med jer, der kigger forbi.

    Har du lyst til at mærke stemningen, er du altid velkommen lørdag formiddag, hvor vi som regel har lidt ekstra smagsprøver fremme. Måske ses vi henover kaffekoppen og en snak om sæsonens glæder og udfordringer? Hvis du vil læse mere om vores tanker om fællesskab og gårdbutik, kan du også kigge forbi vinterhygge og fællesskab i gårdbutikken.

    Mit bedste råd på denne tid af året: Brug et øjeblik på at dele en god historie, en opskrift eller bare et smil med dem, du møder – og vær ikke bange for at række ud efter fællesskabet. Det er det, der holder varmen i gang – både på gården og i hjertet.

  • Vinterhygge og fællesskab i gårdbutikken

    Vinterhygge og fællesskab i gårdbutikken

    Det er den tid på året, hvor kulden rigtig har fået tag i os herude på Fyn, og morgenerne starter med rim på gårdspladsen og dampende krus kaffe i køkkenet. I dag vil jeg gerne tage jer med bag lågen til vores lille gårdbutik – et sted, der betyder noget ganske særligt for både mig, Karl og drengene.

    Gårdbutikken – Et hjerterum på landet

    Da vi åbnede døren til vores gårdbutik for første gang for fire år siden, var det med sommerfugle i maven og en stor portion nysgerrighed. Vi ville gerne dele vores økologiske grøntsager, æg og hjemmelavede marmelader med lokalområdet, men kunne ikke ane, om nogen overhovedet ville lægge vejen forbi. Nu, midt i november, mærker vi tydeligt, hvor meget fællesskabet virkelig betyder, når folk trodser støvregnen, cykler hertil og får en snak over poserne med gulerødder.

    Her i butikken bliver der vendt alt fra opskrifter til vejrprat, og det er ofte de små samtaler, der varmer allermest. Jeg oplever, at selv de travle dage bliver lettere, når vi får lov at give noget håndgribeligt og godt videre til andre.

    Vinterens udfordringer og små glæder

    Med vinteren følger nye opgaver i gårdbutikken. Nogle dage er der is på ruden, og vi må pakke grøntsagerne ind for at holde dem friske. Samtidig giver det også anledning til at finde på lidt ekstra hyggeligt – varm æblemost, hjemmebagt brød og måske en lille snak om årets gang for dem, der kommer forbi.

    • Friske rodfrugter – direkte fra marken til hylden
    • Hjemmelavet chutney og marmelade af efterårets frugt
    • Små strikkede uldluffer – syet af farmor til de kolde fingre
    • Opskriftskort med sæsonens favoritter fra vores køkken

    Netop nu, hvor lyset svinder, oplever jeg en særlig ro i at gøre klar til butiksdage. Det er som om, tiden står stille et øjeblik, når jeg binder bundter af grønkål eller tænder stearinlysene i vinduet. Jo koldere det er udenfor, jo lunere prøver vi at gøre det indenfor.

    Fællesskab omkring de enkle glæder

    At drive gårdbutik er for mig blevet mere end bare et salg af varer. Det handler om at skabe forbindelser – mellem os på gården, vores kunder og naturen omkring os. Der er en længsel hos mange efter at mærke, hvor maden egentlig kommer fra, og jeg elsker at kunne invitere ind i netop den proces, selv midt i vintermørket.

    Hvis du er nysgerrig efter, hvorfor vi har valgt at blive økologiske landmænd, kan du læse mere om det her. Og har du lyst til at høre om, hvordan vi arbejder med biodiversitet på gården, så kig forbi denne artikel.

    Næste gang du har lyst til lidt frisk luft og måske et bundt porrer til aftensmaden, så ved du, hvor vi bor. Døren står altid åben i gårdbutikken – også når frosten knaser under støvlerne! Har du gode forslag til, hvad vi skal have på hylderne denne vinter, så skriv endelig en besked eller kig ind til en snak. Vi ses på landet!

  • Efterårspleje af frugttræer skaber stærk høst

    Efterårspleje af frugttræer skaber stærk høst

    En stille morgen i begyndelsen af november blev jeg vækket, ikke af vækkeuret, men af lyden af regndråber mod ruden og den svage duft af efterårsvåd jord. Jeg kravler ud af sengen, trækker min uldtrøje over hovedet og tager den første kop kaffe i vindueskarmen, mens mørket langsomt viger for dagen. Det er én af de der morgener, hvor tiden næsten står stille, og gårdens rytme bestemmes af vejret og ikke kalenderen.

    Efterårspleje af frugttræerne – en overset glæde

    Netop nu, hvor bladene ligger i fugtige bunker under æbletræerne, starter et af mine yndlingsritualer – efterårspleje af frugttræerne. Noget, vi sjældent taler om, men som betyder alverden for næste års høst. Karl og drengene hjælper mig med at samle nedfaldne grene, løsne mulden omkring træernes rødder og give dem et sidste lag kompost før vinteren. Vores hjemmelavede kompost, som jeg har skrevet mere om her, er guld værd for træerne.

    • Kig efter syge eller døde grene, og klip dem af, så træet ikke spilder energi.
    • Læg et let lag kompost omkring stammen – det giver næring hele vinteren.
    • Samle alle rådne frugter op – de kan sprede sygdomme, hvis de får lov at ligge.

    Familietid midt i pligterne

    Der er noget særligt ved at arbejde sammen i novemberdisen. Mens Karl saver og drengene graver i jorden, snakker vi om årets gang, om hvilke æbler der smagte bedst, og om vi skal prøve nye sorter næste år. Selv de mindste hænder kan hjælpe til, og der bliver både grinet og drillet. Når fingrene begynder at fryse, slutter vi af i køkkenet, hvor en gryde varm æblesuppe står og simrer – lavet på de sidste æbler fra haven.

    Det lille ekstra – naturens vinterforberedelser

    Jeg tror på, at det at tage sig tid til de små gøremål før vinteren er med til at give både træer og familie en stærkere start på det nye år. November handler ikke kun om at pakke ting væk, men også om at gøre klar til forårets lysere dage. Måske har du lyst til at gøre det samme? Små ritualer skaber gårdens varme rytme, noget jeg tidligere har skrevet om her.

    Du behøver ikke have en stor frugthave – et enkelt æbletræ i haven fortjener også lidt kærlig opmærksomhed. Og hvis du har børn eller børnebørn, så tag dem med! Det er ofte dér, de bedste samtaler opstår.

    Med ønsket om en rolig efterår, masser af nærvær og små sejre i haven. Lad os inspirere hinanden – hvad er dit yndlingsritual, når dagene bliver korte?

  • Efterårets sidste sande gaver fra naturen

    Efterårets sidste sande gaver fra naturen

    Jeg vågner tidligt, før solopgangen for alvor begynder at farve himlen lyserød. Her i slutningen af oktober mærkes kulden tydeligt – den bider lidt i kinderne, når jeg stikker næsen udenfor med den første morgenkaffe i hånden. Jeg står et øjeblik ude foran gården og lytter til morgenens stilhed, kun afbrudt af et par brægende får og lyden af fugle, som ikke helt har forladt os endnu.

    Efterårets sidste sanke: Naturens skjulte skatte

    Denne tid på året, hvor markerne for længst er høstet, og æbletræerne næsten tømt (læs om vores magiske æblehøst her), benytter jeg ofte et par timer til at gå ud og sanke det allersidste fra naturen. I år har jeg især haft fokus på nødder og vilde urter, som stadig kan findes i hæk og skovbryn, hvis man leder grundigt nok.

    • Hasselnødder – gemmer sig under bladene, men smager fantastisk friske.
    • Rønnebær – perfekte til snaps eller marmelade.
    • Bynke og brændenælde – stadig grønne nok til en sidste omgang urtesalt.

    Det er som om, naturen giver os de allersidste små gaver, før den går til ro for vinteren. At bruge tiden på at sanke med børnene giver en ekstra dimension – vi snakker om årets gang, dyrs vinterhi og glædes over en fyldt kurv.

    Oktober på gården: Forberedelser til vinteren

    Selvom efteråret på overfladen kan virke stille, er der meget, der skal nås, før frosten for alvor sætter ind. Vi har brugt de seneste uger på at give dyrene ekstra halm, reparere hegn og gennemgå maskinparken, så den er klar, når foråret igen banker på (det minder mig om dengang vores traktor gik i stykker – den slags glemmer man aldrig!).

    Mine bedste tips til efterårsforberedelser:

    • Lav en to-do-liste, så du har overblik og undgår stress.
    • Brug tid på at isolere vandrør og drivhus mod nattefrosten.
    • Sæt fuglekasser op til småfuglene, så de har ly til vinter.
    • Tjek staldene for utætheder – det betyder alt for dyrenes trivsel.

    En rolig pause – og en venlig opfordring

    Midt i travlheden prøver jeg at sætte mig ned hver eftermiddag med en kop te og kigge ud over markerne, der nu ligger brune og bare. Det er en tid til at reflektere, sætte tempoet ned og nyde det, året har bragt. Måske du også kan finde et lille øjeblik i dag til at gå en tur i naturen, sanse efterårets sidste pust og måske tage et par skatte med hjem?

    Jeg ønsker dig en skøn og sanselig efterårstid – og som altid er du velkommen til at læse mere om livet på vores gård her på Bondegaarde.dk.

  • Efterårets stille stunder styrker familielivet

    Efterårets stille stunder styrker familielivet

    Jeg vågner tidligt denne tirsdag morgen, akkurat som solen så småt får himlen til at lyse rosa over marken. Luften er kold og klar – oktober har virkelig fundet sin vej til Fyn nu. Det slog mig, mens jeg stod ude med kaffekoppen i hånden, hvor meget man lærer om forvandling, når man lever herude: Ikke kun forvandlingen i naturen, men også i én selv, i familien og på gården. I dag vil jeg dele lidt om, hvordan vi bruger de stille oktoberdage til at vedligeholde vores fællesskab – og hvorfor det gør hele forskellen i et travlt landmandsliv.

    Den stille sæsons nærhed

    Efteråret betyder mere end bare høst og forberedelser (du kan læse mere om vores høst her). Det er også en tid, hvor vi kommer hinanden nærmere – både som familie og med dem, der kommer på besøg. Når markerne falder til ro, åbner der sig pludselig små lommer af tid, hvor vi sammen kan gøre lidt ekstra ud af de ting, vi normalt haster igennem.

    • Bager sammen – græskarsnurrer og grove brød
    • Skriver og tegner med børnene
    • Laver husprojekter, der har ventet hele sommeren
    • Inviterer venner til suppe og snak i køkkenet

    Små traditioner, store effekter

    Vi har fundet ud af, hvor meget disse små traditioner betyder: hver onsdag aften prøver vi at spille et brætspil sammen alle fire, uanset hvor trætte vi er. Andre dage laver vi varm kakao og taler om, hvad der har været dagens bedste og sværeste oplevelse.

    Og ja, der er dage, hvor vi nærmest snubler over hinanden i gummistøvlerne, fordi alle skal ud og fodre dyr på én gang – men de daglige ritualer, hvor vi samles omkring det simple, giver os et fast holdepunkt.

    En bæredygtig rytme – også menneskeligt

    Jeg har tit skrevet om økologi, biodiversitet (læs om biodiversitet her) og kompost, men hvad med det usynlige “menneskelige økosystem”? Uden næring til relationerne bliver gårdlivet tørt, selv på de mest frodige marker. De små pauser og fælles oplevelser bliver som kompost for familielivet: Det binder os sammen, og gør os stærkere til de dage, hvor alt er modvind.

    Så min venlige opfordring i dag er: Tag et øjeblik, midt i travlheden – og gør noget sammen, bare for hyggens skyld. Måske er det netop nu, I skaber de traditioner, børnene engang vil huske som det allerbedste ved at være familie på landet.

  • Små ritualer skaber gårdens varme rytme

    Små ritualer skaber gårdens varme rytme

    Det er tidlig morgen på gården, og duggen ligger stadig tung over græsset. Jeg står i den bløde stilhed, kun brudt af lyden fra en flok køer, der brummer utålmodigt fra folden. De venter på, at jeg åbner for dagens første foder – ligesom jeg har gjort det næsten hver dag siden 2015. Netop sådan en morgen slår det mig, hvor vigtige de små rutiner er for både dyr og mennesker herude.

    Små ritualer, stor betydning

    Når jeg tænker på hverdagen som økologisk landmand, er det ofte de store begivenheder, folk spørger ind til – kalvninger, høst eller maskiner, der går i stykker. Men langt størstedelen af min tid bruges på de små, gentagende gøremål: Fylde hø i krybberne, tjekke vandkar, klappe et får på panden, mens jeg ser den efter i pelsen. Det er lige præcis disse ritualer, der skaber ro – og som både børnene og jeg finder tryghed i. Rutinerne giver rytme, og rytmen giver plads til nærvær.

    Børnene og gårdens daglige rytme

    Vores to drenge er vokset op med, at dagen starter og slutter med dyrene. Nogle gange kan det være svært at få dem lokket ud af sengen, især når det regner eller er koldt. Men så snart de først står ude blandt dyrene, sker der noget. Jeg ser, hvordan ansigterne lyser op, når de hjælper med at fodre eller bare løber en runde mellem får og høns. Det er tydeligt, at de daglige opgaver også forbinder børnene til naturen – og til hinanden.

    • Vi fodrer dyr sammen hver morgen – også selvom det kun bliver den yngste, der gider følge med.
    • Der samles æg og tømmes madpakker i staldgangen.
    • Vi snakker om dagen og planlægger, hvem der gør hvad, mens vi står med hænderne i arbejdet.

    Tips til at skabe gode vaner på gården

    Hvis du selv overvejer at skabe faste rutiner eller inddrage børnene mere i landlivet, vil jeg foreslå at starte i det små. Vælg ét fast tidspunkt om dagen til en fælles opgave – det kan være alt fra at fodre dyr til at hente grøntsager ind fra køkkenhaven. Gør det hyggeligt, måske med en kop te i stalden eller små konkurrencer om, hvem der finder flest æg.

    Og husk, at de små daglige rutiner ikke kun er praktiske. De binder os sammen og minder os om, hvorfor vi valgte landevejen. Har du lyst til at læse flere historier fra gården, kan du tage et kig på vores sommeroplevelser, eller bliv inspireret til at vælge økologi her.

    Måske har du også et særligt morgenritual eller et lille øjeblik i hverdagen, der gør en forskel? Del meget gerne dine tanker i kommentarfeltet – for hverdagens magi har vi alle brug for at minde hinanden om indimellem.

  • Kompostering: Økologisk næring til vores marker

    Kompostering: Økologisk næring til vores marker

    Det er morgengry på Fyn, og duggen perler stadig i spindelvævene mellem de gamle æbletræer nede ved engen. Jeg står med kaffekoppen og kigger ud over marken, hvor vi for nylig har lagt kartoffeltoppe og stængler i kompostbunken. Det er sådan en stille stund, hvor tankerne får lov at vandre – i dag kredser de om ét særligt emne: hvordan vi her på vores lille økologiske brug forsøger at passe på jorden gennem kompostering.

    Kompost – fra køkkenaffald til næring for marken

    Når vi skræller gulerødderne til aftensmaden eller fejer halvrådne blade sammen ude fra gårdspladsen, tænker jeg altid på, hvordan intet på gården egentlig går til spilde. Komposten er hjertet i det kredsløb. Den bringer næring tilbage til markerne, holder jorden levende og betyder, at vi kan nøjes med meget lidt udefrakommende gødning – det er økologi i praksis.

    Vi har et lille system, hvor alle hjælper til:

    • Børnene samler grøntsagsrester fra køkkenet hver dag
    • Karl tømmer hønsehuset og blander det med halm fra stalden
    • Jeg sørger for at vende bunken og holder øje med fugtigheden

    Det bliver hurtigt en naturlig del af hverdagen. Og børnene spørger tit, hvordan komposten faktisk virker.

    Sådan laver vi god kompost

    Gennem årene har jeg lært, at det ikke er nogen magisk opskrift, men der er alligevel et par simple principper, som giver fin, næringsrig kompost:

    • Vekslende lag af grønt (friske planterester) og brunt (tørt løv, halm)
    • Regelmæssig vending for ilt og ensartet nedbrydning
    • Ikke for vådt, ikke for tørt – det skal være som en opvredet svamp
    • Lidt tålmodighed – gerne en hel sæson før den bedste muld er klar

    Der er noget tilfredsstillende ved at mærke varmen fra en vellykket bunke om efteråret, når man stikker hænderne ned.

    Hvis du er nysgerrig på, hvordan vi ellers prøver at arbejde i pagt med naturens egne kredsløb, kan du læse mere om hvad det vil sige at være økologisk landmand.

    En bæredygtig fremtid starter i baghaven

    At lave kompost er måske ikke det, folk først forbinder med bondegårdsromantik, men for mig er det næsten det vigtigste: At bygge frugtbarhed, liv og fremtid oppefra og ned – fra det mindste mikroliv i jorden til de store trækroner over os. Måske har du også lyst til at prøve kræfter med din egen kompostbunke? Uanset om du bor på landet eller i byen, kan du gøre en forskel for miljøet – én skræl ad gangen.

    Har du spørgsmål eller vil du dele dine egne erfaringer, så skriv endelig en kommentar! Du kan også læse mere om hvordan vi arbejder med biodiversitet på gården.

    Grønne hilsner,
    Marie (“Landmands-Marie”)

  • Efterårets magiske æblehøst på gården

    Efterårets magiske æblehøst på gården

    Denne morgen på gården startede, som så mange før, med en stille gåtur ud i køkkenhaven. Duggen lå stadig tungt på salatbladene, og i horisonten kunne jeg ane, at solen omsider ville bryde gennem septemberskyerne. Men i dag var der noget ekstra særligt i luften – nemlig tanken om efterårets første æblehøst.

    Æblernes tid – en fest for alle sanser

    Hvert år glæder jeg mig til denne tid, hvor træerne bugner af røde, gyldne og grønne frugter. Der er noget nærmest magisk over at gå mellem rækkerne, lytte til de sagte lyde fra græsset under støvlerne og mærke fingrene blive kolde af at plukke æblerne. Vores to drenge gør det gerne til en lille konkurrence – hvem finder det største æble? Og selv Karl bliver grebet af stemningen og lægger alt andet fra sig, bare for en stund.

    Sådan forbereder vi årets æblehøst

    • Vi sorterer altid æblerne: de flotteste til opbevaring, de mindste til kompot og de lidt skavankede til dyrene.
    • Æblerne bliver nænsomt lagt i kasser med halm, så de holder sig hele vinteren.
    • Børnene hjælper med at vaske og smage – kvalitetssikring på den hyggelige måde!

    Hvis du selv har frugttræer, kan jeg kun anbefale at tage hele familien med ud, når træerne står klar. Det er en fantastisk måde at dele små og store glæder – og ikke mindst få frisk luft sammen.

    Æblet i det økologiske kredsløb

    For os handler økologi ikke kun om, hvad vi putter i munden, men om at tænke i cirkler. Æbleskrog og de æbler, vi ikke kan bruge, får vores høns og geder stor glæde af, og de sørger til gengæld for god gødning til næste års frugt. På den måde slutter regnestykket, og intet går til spilde.

    Vil du vide mere om, hvorfor vi vælger økologi, eller hvordan livet på en lille dansk gård folder sig ud året rundt? Tag gerne et kig på vores tanker om økologi eller følg med i hverdagen her på siden.

    Et lille efterårstip fra Marie

    Når du alligevel er i haven: Tag et øjeblik til at nyde stilheden, inden stormene kommer. Lyt til fuglene, der gør klar til at trække sydpå, og mærk jorden under dine hænder. Efteråret er ikke kun travlhed – det er også ro, refleksion og nærvær.

    Hvordan markerer du selv overgangen til efterår? Del gerne dine tanker her under – jeg elsker at høre om andres traditioner og små ritualer.

  • Liv og biodiversitet på økologisk gård

    Liv og biodiversitet på økologisk gård

    Det er tidlig morgen på Fyn, og duggen ligger stadig tung over markerne. Jeg står med kaffekoppen i hånden og lytter til de første spæde lyde fra hønsegården, hvor hønsene begynder at vågne. Sådan en sensommermorgen minder mig om, hvorfor jeg elsker livet på landet – og hvorfor det er så vigtigt for os at tænke på biodiversitet, også her på vores lille økologiske gård.

    Biodiversitet mellem rækkerne

    Hvis du nogensinde har taget en tur rundt på vores marker, har du måske bemærket, at der er lidt mere “rod” og liv mellem grøntsagsrækkerne, end man normalt ser på store konventionelle gårde. Vi lader gerne hjørner stå vilde og planter blomsterstriber langs kanterne. Ikke kun fordi det ser smukt ud, men fordi det gavner alt fra bier til pindsvin og fugle. Det har været en bevidst beslutning fra starten, for vi mærker tydeligt, hvordan naturen kvitterer – både i form af flere bestøvere og færre skadedyr i vores økologiske afgrøder.

    • Vi bruger levende hegn og blomsterstriber
    • Lader bunker af grene ligge til pindsvin og biller
    • Sår hjemmeavlede frø for at bevare gamle sorter
    • Bygger insekthoteller sammen med vores drenge

    Selv små tiltag kan gøre stor forskel. Forleden fandt jeg en stor frø, som havde taget bolig i en bunke sten bag drivhuset – den slags små møder gør mig glad helt ind i sjælen.

    Hverdagens små opdagelser

    Børnene er blevet gode til at spotte nye arter, især nu hvor det vrimler med sommerfugle. Vi har sat os for at tælle dem sammen og se, om vi kan finde flere, end vi gjorde sidste år. Det er blevet en lille konkurrence – og samtidig en anledning til at lære mere om naturens sammenhænge. Jeg tror på, at den slags nysgerrighed smitter, og måske får flere lyst til at hjælpe insekter og dyr videre, når de ser dem i deres egen have eller på altanen.

    Vil du selv gøre en forskel?

    Måske har du også et hjørne, der kunne få lov at blive lidt vildere – eller lyst til at give plads til bier og sommerfugle? Selv en altankasse kan rumme en verden af liv! Har du brug for inspiration til flere grønne projekter på landet, kan du tage et kig på vores artikel om økologi eller læse om, hvordan vi skaber plads til dyrene på gården.

    Noget af det fineste ved bondelivet er, at vi er en del af noget større – og at hver enkel lille handling tæller. Måske du vil dele, hvordan du skaber mere liv og mangfoldighed hjemme hos dig? Skriv gerne en kommentar eller send mig en mail – jeg bliver altid glad for nye ideer og fortællinger fra jer læsere!

  • Efterår på gården: Høst, hygge og forberedelser

    Efterår på gården: Høst, hygge og forberedelser

    Det er tidlig morgen på Fyn, og duggen ligger stadig som små perler på marken uden for vinduet. Jeg sidder med min kaffe og kigger ud over de gyldne stubmarker, hvor høsten netop er kommet i hus. Septemberluften føles friskere nu, og jeg mærker tydeligt, at vi går en ny årstid i møde. En særlig form for ro sænker sig her på gården, når de store opgaver aftager. Alligevel starter hverdagen igen på sin egen måde, fuld af små forberedelser til vinteren.

    En morgen med gamle æbler og nye planer

    Jeg var ude ved det gamle æbletræ i morges. Grenene bugner stadig med sensommerens sidste frugter, selvom mange allerede er landet tungt i græsset. Æblerne har deres helt egen duft her i september – sådan lidt syrlig og meget livlig. Jeg samlede en kurv fuld og tænkte på alle de ting, jeg kan trylle ud af dem de næste par uger: æblemos, tærter, måske lidt most til fryseren.

    At udnytte sensommerens gaver bliver hurtigt et fælles projekt herhjemme. Drengene elsker at smage med, og Karl kan godt lide at snitte æbler til tørrede snacks. Det føles meningsfuldt at lave små lagre til vinteren sammen – ikke kun for madens skyld, men også fordi det giver os tid til at tale om året, der er gået, og det, vi glæder os til.

    Efterårets praktiske gøremål

    Selvom de store maskiner holder pause, er der nok at tage fat på i september. Her er nogle af de opgaver, vi fokuserer på i denne tid:

    • Gennemgang af hegn og lukkede marker, så dyrene kan komme sikkert på efterårsgræs.
    • Tjek af staldene – er der tæt nok til vinterens storme?
    • Oprydning og eftersyn af redskaber efter høstsæsonen.
    • Indsamling og opbevaring af grøntsager fra køkkenhaven.
    • Planlægning af efterårets såning, hvis jorden tillader det.

    Mange tror måske, at livet på landet sættes på pause, når sommerens travlhed er forbi. Men faktisk er det nu, vi har tid til at tænke fremad – og glæde os over, hvad vi har nået sammen. Det minder mig om mit tidligere indlæg om efteråret på gården, hvor tankerne får plads sammen med de praktiske forberedelser.

    Sæsonens små glæder

    De kølige morgener og tidlige solnedgange betyder også, at vi får lidt mere familietid i stuen om aftenen. Stearinlysene bliver fundet frem, og æbleduften fra ovnen spreder sig i hele huset. Jeg mærker, hvordan vi alle geares ned, men også samles på en ny måde.

    Hvis du har lyst til at prøve noget nyt i din egen have eller på altanen denne måned, vil jeg varmt anbefale at gemme sæsonens frugt eller lave dine egne æblechips. Det kræver ikke meget udstyr, men bringer stor glæde senere på året.

    Har du spørgsmål om høstens håndtering eller vil vide mere om et økologisk landbrugsliv året rundt, kan du læse vores erfaringer med økonomi i økologisk landbrug eller blot skrive en hilsen her på bloggen.

    Tak fordi du læser med – og god arbejdslyst, uanset hvor du befinder dig i landet!

  • Efterår på gården: ro, refleksion og forberedelse

    Efterår på gården: ro, refleksion og forberedelse

    Det er tidlig morgen på gården, og duggen ligger stadig tungt over græsstubbene. Jeg står ved vinduet med min kaffe og kigger ud på markerne, mens jeg lytter til køernes dæmpede brølen fra folden. Kalenderen siger september, og det betyder, at høsten er vel overstået – men samtidig begynder en ny slags travlhed her hos os: Det er tid til efterårsfornyelse og forberedelse til vinteren.

    Når markerne finder ro

    En af de ting, jeg nyder mest ved denne årstid, er at se markerne falde til ro. Kornet er i hus, halmen stablet og vi har netop sået efterafgrøder, som skal beskytte jorden helt indtil foråret. For os økologiske landmænd er det vigtigt at tænke langsigtet og passe særligt godt på vores jord. Efterafgrøderne – som kløver og vikke – holder på næringen og forhindrer udvaskning, så jorden bliver levende og klar til næste års afgrøder.

    Efterårets store opgaver

    Selvom tempoet falder lidt efter høsten, er der stadig nok at tage sig til. September og oktober bruger vi blandt andet på:

    • Rengøring og vedligeholdelse af maskiner, før de går i vinterhi
    • Reparation af hegn og småbygninger
    • Gennemgang af dyrenes stald, så alle får lune, tørre pladser
    • Planlægning af næste sæsons grøntsager og kornsorter
    • Indsamling af frø fra havens blomster og urter (se hvordan vi gemmer og bytter frø her)

    Det er i disse uger, vi mærker årstidernes vekslen allermest. Vi samler æbler ind og presser most, sylter de sidste bær og tager de første efterårsture i skoven efter svampe. Vores drenge elsker at være med til at fylde vores traditionelle lager af græskar og rodfrugter, som skal mætte os vinteren igennem.

    Et rum til refleksion

    Efteråret giver også plads til eftertanke. Når markerne ligger nøgne og regnen trommer mod ruden, får jeg tid til at tænke over året der gik – hvad lykkedes, hvad vil vi gøre anderledes næste gang? Det er en tid, hvor vi bondegårdsfolk kan mærke fællesskabet endnu tydeligere, fordi vi hjælper hinanden gennem de våde måneder. Måske du selv kan finde inspiration til at invitere vennerne til at plukke æbler eller bytte frø – små, grønne initiativer, der bringer glæde og liv i haven også til næste år.

    Har du selv gode efterårsrutiner, eller spørgsmål til, hvordan vi planlægger vinteren på gården, så del endelig dine tanker i kommentarfeltet nedenfor. Og hvis du vil læse mere om vores hverdag med dyr og økologisk drift, kan du kigge forbi her, hvor jeg fortæller om vores mange dyr. Rigtig god efterårstid til dig!

  • Sommer på bondegården

    Sommer på bondegården

    Den danske sommer er dejligst. Og er der et bedre sted at holde sommer end her blandt de bølgende mark med udsigt til skovbrynet? Nej, vi har ikke været på traditionel ferie de sidste fem år, men, men, der er jo masser at dejlige oplevelser lige i nærheden.

    I går fik jeg drengene med ud på en cykeltur. Vi cyklede de 15 km! Ned til stranden hvor vi mødtes med venner og havde bål. Der blev svømmet og badet, og sunget om bålet. En dejlig aften. Heldigvis kom min mand, Karl, med bilen hen ad eftermiddage, og jeg slap for at cykle hele vejen hjem med to trætte drenge.

    Tidligere på ugen opfandt vi hængekøje dag. Vi hængte fire hængekøjer op, to af dem hjemmelavede af kæmpe sengetæpper, og så var det om at hoppe over eller under dem uden at falde i hængekøjen. Halløj hvor den gik med skrig og skrål, og meget populært blandt drengenes venner. Det gik selvfølgelig lidt over gevind da der kom vand i spandevis til!

    Tidligere på ugen nåede jeg heldigvis et par stille dage mens drengene var på besøg hos venner flere gårde over, med overnatning. Sikken ro. Jeg fik tid til bare at ligge i en stol udenfor, læse bøger og lytte til lidt godt musik.

    Sommeren er den bedste årstid her på gården. Der er mindre arbejde, grøntsagerne gror, og vi begynde at høste og nyde vores øko-grønt til frokost og aftensmad.Når man kan være udenfor hele dagen og nyde det danske sommerlys, ja så er sommer på landet bare det bedste.

  • Økologisk landbrugsøkonomi

    Økologisk landbrugsøkonomi

    Det skal ikke være en hemmelighed. Det er ikke nemt at tjene en indtægt på et lille økologisk jordbrug. Så er det sagt!

    Men, over de sidste par år har jeg alligevel lært en del om landbrugsøkonomi, for de små og de økologiske. For det første har jeg lært at der er bedre økonomi i høns og æg end der er i komælk og grøntsager. Lidt forenklet er det hurtigere at lave penge fra hønseri end det er fra den store investering i køer og det langsommelige arbejde med grøntsagerne.

    Høns er god økonomi

    Det er forholdsvis nemmere og hurtigere at investere i høns og æggeproduktion fordi det er relativt enkelt. Og især med økologiske høns. De har to steder – et kæmpe mark-eng område som vi har indhegnet, og en stor lade som vi har omdannet og sikret kun til hønsene.

    Foder er den kørende og den største udgift, og det er steget en del i pris i de senere  år. Men i det store hele er det at holde høns en relativ nem produktion. Græs, luft, plads, og foder skal der til, og de taknemmelige høns leverer æg som vi kan sælge lokalt.  I starten solgte jeg kun til naboer og lokale markeder, men efter det  første år besluttede jeg at udvide med flere høns, og i dag leverer jeg til den lokale økologiske forsyningskæde. og mine æg sidder i butikker i hele vores område.

    Grøntsagerne er mere usikre

    Nogle år har vi overskud fra salget af vores grøntsager.Det er afhængigt af vejret. En  god sommer tjener vi lidt, mende fleste år er vi glade, hvis det løber lige op. Det vil sige, at vi har nok grøntsager til at forsyne os selv, og vores salg til andre dækker så vores omkostninger i forbindelse med dyrkningen.

    Måske lidt skuffende, men hovedformålet med at flytte på landet og købe vores lille gård har hele tiden været at leve økologisk. Det er kun en bonus at vi nu tjener på vores høns.

    Jeg håber i de nærmeste år at vi bliver endnu dygtigere til at håndtere de mange udfordringer fra ”dårligt vejr” – regn i store mængder og diverse insekter og snegle der ødelægger planterne.  Det er især vejr og skadedyr der ødelægger fortjenesten.  Det er ikke nemt at sælge kål og salat med huller! Det mest effektive er selvfølgelig at gå ud og trampe på dem. Jeg læste den anden dag om en fransk vinproducent der bruger gæs til at spise sneglene blandt planterne. Det var måske værd at prøve.

    Hvem ved, næste gang vender jeg måske tilbage med et par gæs.

  • Vi venter et føl!

    Vi venter et føl!

    Her er en dejlig opdatering. Den ene af vores 3 hopper venter føl! Vi glæder os til familieforøgelsen. ”Sorte” er 3 år gammel og ja, en smuk sort hoppe. Hun har masser af energi og bliver redet næsten hver dag af én af de to studerende som kommer på gården. Som sagt rider Karl, min mand, også en del og drengene er også begyndt, men er endnu for uerfarne til at håndtere Sorte. Hun skal helst have en rytter der kan ride trav og galop i længere periode, gennem skov og bræt, så hun kan få strakt ud og brugt al den energi.

    Nu hvor hun venter føl har hun sat tempoet ned en lille smule. Vi er begyndt at lave forberedelser til folingen. Vores dyrlæge har været forbi et par gange for at tjekke på hende, og vi har ekstra halm på lager til hendes boks hvor hun nu har et tykt lag af frisk halm hele tiden, parat til foling.

    Hvornår kommer føllet?

    Dyrlægen har beregnet at føllet kan komme hvilken som helst dag i denne eller næste uge. Det er en spændende tid. Vi holder nu et vågent øje med hende det meste af dagen. Men hvad nu hvis det sker om natten? Karl er begyndt at tjekke på hende meget tidligt om morgen, kl. 5 når han er ude på sit først mælkeskift.

    Opdatering. Efter lidt yderligere snak med dyrlægen har jeg nu besluttet at sætte et kamera på boksen hvor Sorte er om natten. Jeg har investeret i et kamera med en sensor der bipper ved bevægelser. Håber det vil vække mig hvis der sker noget mens jeg sover. Jeg har fået at vide, at det ikke er usædvanligt for heste at føde om natten når der er ro, og når de er alene. Men vi vil jo gerne være med til at hjælpe og sikre at det ikke går galt.

    De sidste forberedelser

    At vente på et føl er næsten som at vente på en baby! I dag kørte jeg ind til byen for at anskaffe de sidste ting til fødslen og føllets første dage. Der er mange ting der kan gå galt. Nu har jeg købt bandage til halen, jod til at komme på føllets navlestreng, og en sutteflaske i tilfælde af at Sorte har problemer med at give mælk i starten. Så har jeg fundet diverse andre ting frem derhjemme – et reb, i tilfælde af at føllet skal trækkes ud, og et ulddækken til Sorte samt en spand med sæbe og håndklæder.

    Vi er parat! Nu er det bare at vente, og så ringer vi til dyrlægen så snart fødslen går i gang. Jeg glæder mig til at vende tilbage med en opdatering og billeder.

  • Traktoren i stykker og huset skal repareres

    Traktoren i stykker og huset skal repareres

    Hej igen. Jeg har ikke skrevet i et stykke tid. Jeg har haft travlt med alt det der skal klares på denne årstid. Og så har det regnet en del og midt i al den regn, så blev det klart at vi har brug for et nyt tag på huset. Eller i hvert fald en tag reparation! Den anden aften regnede det direkte ind i vores soveværelse! Du kan nok forestille hvor idyllisk det bare (ikke) er med regn i sengen.  Dryp, dryp, dryp.

    Ja faktisk så vækkede det mig, og da jeg kiggede op i loftet er der bare en kæmpe plamage af vand. Fat i spande og klude. Midt om natten (Kim Larsen).

    Så nu har vi håndværkere på besøg. De diskuterer med min mand hvilket slags tag der skal lægges, eller om vi kan reparere det gamle tag? Det er ikke så enkelt.

    Ja det har været nogle lidt rodede uger, og for at det ikke skulle være løgn, så kørte vores svend, der hjælper til på gården, i grøften med traktoren. Så nu skal den også repareres.

    Det værste var dog at få traktoren op af grøften. Hold op en omgang. Først kom naboen forbi, da han havde set ulykken mens han var på vej ned af landevejen. Han kunne ikke helt finde på hvad for et grin han skulle smøre på fjæset. Han ringede så efter en anden af vores naboer der har en meget stor traktor. De satte store jernlænker på, rundt om hjul og traktor, og efter nogle gode ryk frem og tilbage, fik de slæbtvores traktor op fra grøften.

    Sikke en omgang. På det tidspunkt var der mindst frem naboer forsamlet. Se, det er det hyggelige ved at bo på landet. Alle hjælper hinanden.

    Vores svend kom heldigvis ikke til skade, men var lidt rystet og måske lidt pinligt berørt. Men pyt, traktoren kom ud igen og han arbejder her stadig. Desværre ser det ud til at traktoren har lidt skade, men vi må vente og se hvad den lokale mekaniker siger.

    Jeg glæder mig til at vende tilbage næste gang med nogle mere positive nyheder. Men vi tager det i stiv arm. Sådan er det at have sin egen forretning. Der er ned- og opture, og så længe vi stadig har tag over hovedet!

  • Hvorfor købe økologisk?

    Hvorfor købe økologisk?

    Jeg bliver tit spurgt ”hvorfor købe økologisk”, og ”hvorfor betale en halv gang mere for mine råvarer”? Ja, jeg kan godt forstå at folk spørger sig selv om det er pengene værd. Men når jeg tænker på hvor meget bedre økologi smager, ja, så tænker jeg at det kun er spørgsmål om tid og omtanke før endnu flere kommer med på økologien.

    Når du køber økologiske grøntsager og mejeriprodukter er du med til at beskytte vores smukke land. De vilde fugle på markerne, bierne, og dyrene i skoven, vores natur og vores miljø kan ikke klare kemikalierne fra det traditionelle landbrug.

    De sidste mange år har Danmark mistet et stort antal sangfugle og bestanden af bier er for nedadgående. Det bekymrer mig. Vi har brug for en stærk natur, et sundt miljø, det er jo der vores mad bliver produceret.

    Økologisk jordbrug

    Økologisk jordbrug passer på jorden og vedligeholder markernes frugtbarhed. Økologisk jordbrug skifter mellem forskellige afgrøder i højere grad end traditionelt jordbrug, og undgår at udpine jorden med kunstgødning og sprøjtemidler.

    Og skal vi så lige tage en snak om vores drikkevand? Danmark har altid haft verdens bedste drikkevand, naturligt filtreret grundvand. Og nu er det tæt ved én ud af fire drikkevandsboringer der har pesticider. Hvad skal vi så drikke?

    Og så er der selvfølgelig vores sundhed. Når du spiser økologisk ved du, at du får alle vitaminer og mineraler fra din mad, fri for pesticidrester og finurlige gødningsmidler.  Sprøjtemidler fra det traditionelle landbrug trænger ind i frugt og grøntsager. Økologiske produkter smager også bedre, fordi de indeholder flere nærings- og smagsstoffer.

    Økologisk dyrevelfærd

    Økologi er også god for dyrevelfærden. Mine økologiske køer og høns SKAL ud i luften og på græs. Det er der slet ikke samme regler for i traditionelt landbrug hvor køer står fasttøjret og høns er inde døgnet rundt i store haller hvor de tramper på hinanden.

    Økologiske husdyr skal have mulighed for at gøre de ting, som er naturlige for dem. De skal have god plads i stalden så de kan bevæge sig. Derfor har vores høns også adgang til at være både ude og inde, med plads til at støvbade, lige som vores grise har mulighed for at være inde eller ude som de vælger, og tage mudderbade.

    Du skal købe økologi ikke kun for at passe på dig selv og din familie, men også for at passe på vores land, vores vand og vores natur.

    Økologi er til gavn både for os og fremtidige generationer.

  • Lidt afslapning på en regnfuld søndag

    Lidt afslapning på en regnfuld søndag

    Okay, så i dag er en regnvejrsdag. Det står ned i stygge søjler. Men heldigvis er det  også søndag. Så jeg besluttede at i dag må jeg slappe helt af! Nul ukrudt, ikke noget med lige at tjekke på grøntsags bede, lad grisene være, de har det fint. Drengene er taget til nabogården hvor én af vennerne har fødselsdag.

    Økologi og casino

    Jubii. Jeg har læst lidt i min bog, jeg har talt i telefon, og så har jeg spillet casino! Nej, der er ingen casino hal lige i nærheden. Det kunne ellers være helt fint. Men her ude på landet, spiller jeg casino online. Jeg elsker casino! Det er også nemt at tage ud af dine gevinster,  her kan du læse mere om casino med hurtig udbetaling. I dag har jeg spillet Black Jack og roulette. Min favorit er de flotte spilleautomater. Det er som at være i Las Vegas med mange forskellige farvestrålende automater.  Når jeg spiller casino er det som at tage på en lille ferie, langt fra alt det der hele tiden hiver i mig, børn og gård. Ja, hvem vidste at økologi og casino kunne forenes i ren harmoni?

    Reaktionerne

    Ja, jeg har det holdt lidt hemmeligt at jeg spiller casino. Det er jo ikke alle der synes det er helt cool. Det sjoveste er, når jeg en gang imellem har fortalt en ven, i al fortrolighed, om mine online spillevaner.  ”Nu bliver du spiloman og spiller familie formuen væk” er typisk reaktionen.  Ha! Heldigvis er der ingen formue at spille væk, og heldigvis har jeg alt for travlt med økologien til at spillet bliver en dårlig vane. Nej, online casino er noget der giver mig en frihed til at gøre noget helt andet end økologi. Og så passer det helt fint ind i en regnfuld søndag. Hygge og casino i stuen.

    Spilleautomaterne er nok min favorit fordi det er så enkelt et spil, hvor de forskellige automater varier med temaer, grafik og bonusrunder.  Jeg vinder tit en bonus og det gør det sjovt og underholdende.

    Blackjack er mere krævende og her har du selv indflydelse på spillet, så det kræver at man sætter sig ind i reglerne og har lyst til at tænke strategisk. Når jeg er træt, hygger jeg mig med spilleautomaterne, men har jeg lyst til en udfordring, går jeg over til Blackjack.

    Og så er der Live Casino. Det fungerer med en live dealer og spillet kører direkte over webcam. De kan ikke se dig, men du kan se dem. Så føles de meget som om vi er direkte i Las Vegas! Den oplevelse gemmer jeg til senere på året. Det skal være en særlig dag. Måske jeg inviterer min veninde Jytte til at komme med. Jeg glæder mig til at berette mere om den oplevelse.

  • Hils på vores mange dyr

    Hils på vores mange dyr

    Hej igen! Jeg har glædet mig meget til at blogge om vores dyr. De har et super liv! De går hele året langs skovbrynet. Sten, min mand, har bygget de dejligst læ- og soveskure til dem hvor vi lægger halm og hvor kan tage en slapper i skyggen. Grise elsker at være ude og det er fantastisk at se deres rige sociale liv når de går i flok og har plads til mudderbad, træer og græs dagen lang.

    Foldbold grise

    Vidste du at grise elsker fodbold? Ja, vores drenge spiller tit med bold tæt på marken og der er altid et par grise der hopper efter bolden når den komme ind på deres mark. Vores grise har det bedst liv.

    Så er der vores køer. Vi har en bestand på 50. Det er ikke så mange, men nok til en lille mælkeproduktion.  Vores køer er i stald meget af vinteren, men så tit vi kan, kommer de ud. I begyndelsen af April eller omkring Maj, bliver de sat på græs døgnet rundt. Det betyder mere arbejde for os, når de skal malkes, men det er ingenting i forhold til hvor fantastisk det er at vide at vores køer har et godt liv.

    Drengene har deres favoritter blandt kalvene som de giver ekstra opmærksomhed. Der er især to som de har taget til sig. Gøg og Gokke bliver de kaldt. Den anden dag stod Gøg i køkkenet og var på vej mod nybagte boller. Så faldt der lidt brænde!

    Vores heste

    Vi har tre heste. De er min mands domæne. Han elsker at ride ud i skoven. Jeg holder mest af at se på dem og snakke med dem. Heldigvis er drengene ved at lære at ride og er begyndt at tage med på turene i skoven.  Vi har også et par lokale studerende der elsker at komme forbi og tage sig af hestene og ride dem.

    Jeg er økologisk landbruger fordi jeg elsker økologi, men det har overrasket mig, hvor meget dyrene betyder. Jeg har altid haft hund og det har været en skøn oplevelse nu også at have heste og landbrugsdyr omkring min familie. Én stor familie!

  • Hvad vil det sige at være økologisk landmand?

    Hvad vil det sige at være økologisk landmand?

    Økologi er enkelt. I teorien. Nul pesticider og sprøjtemidler, sæt køer på græs, dyrk sorter der kan tåle tørke, eller … oftere på det seneste … for meget regn. Økologi er også mindre stress. Ikke noget med at blande sprøjtemidler, leje udstyr og indånde kemikalier med bekymringer for familiens helbred.

    Da vi købte vores mini-landbrug var det traditionelt. Der havde været dyrket med pesticider og gylle på markerne hvor vi i dag har vores grøntsags bede. Og det skal lige siges, at vi frasolgte noget af jorden, det vil sige at vi i dag kun dyrker cirka 1/3 af det stykke land vi købte. Vi har stadig nok jord til at vi begge arbejder med bedene og fra tid til anden hyrer hjælp til at dræbe snegle, høste mv.

    Hvordan, hvordan …

    Hvordan omlægger man så til økologisk brug? Jeg vidste at det var noget der ikke lige kan gøres på en enkel sæson, så jeg gjorde god brug af vejledningen hos Dansk Agro Sådan bliver du økolog

    Det første år læste jeg meget om økologien og brugte meget tid på at forstå hvordan man holder til regler mv for at blive anerkendt som økologisk landbrug. Jeg var ved at gå lidt sur i alle reglerne og administration og kontrol. Vidste du for eksempel at man skal indberette og holde styr på såtidspunkter af de forskellige afgrøder, og at vejledningerne hele tiden ændrer sig for at holde trit med EUs opdateringer?

    Så mødte jeg Arne!

    Arne er økologisk landmand og jeg fandt ham på en gruppe side for øko-landmænd. Tænk en gang, Arne bor kun 5 km væk, så jeg kontaktede ham. Arne blev vores redning, og har delt ud af sin erfaring og viden. Han har også lært mig hvilke dele af øko-administrationen det er vigtigst at holde øje med. Arne kommer tit forbi for at tjekke på kålen og smage på den seneste hjemmebag. Hurra for Arne!

    Vores omlægning tog to år. Det tredje år skulle have været vores store høst. Jeg havde også mange forventninger og små-aftaler i gang med lokale restauranter. Men sådan skulle det ikke være. År tre var en ren katastrofe. Det var sommeren der aldrig kom med evig regn, vand på markerne og rådne tomater og kål.

    Men vi overlevede. Og vores høst i år fire var fantastisk. I dag er vi fem år ind og fuldstændigt økologisk. Alle vores grøntsager er fuldt økologiske. På min næste blog, glæder jeg mig til at fortælle dig mere om vores grise i skoen og køer på engen.