Den danske sommer er dejligst. Og er der et bedre sted at holde sommer end her blandt de bølgende mark med udsigt til skovbrynet? Nej, vi har ikke været på traditionel ferie de sidste fem år, men, men, der er jo masser at dejlige oplevelser lige i nærheden.

I går fik jeg drengene med ud på en cykeltur. Vi cyklede de 15 km! Ned til stranden hvor vi mødtes med venner og havde bål. Der blev svømmet og badet, og sunget om bålet. En dejlig aften. Heldigvis kom min mand, Karl, med bilen hen ad eftermiddage, og jeg slap for at cykle hele vejen hjem med to trætte drenge.

Tidligere på ugen opfandt vi hængekøje dag. Vi hængte fire hængekøjer op, to af dem hjemmelavede af kæmpe sengetæpper, og så var det om at hoppe over eller under dem uden at falde i hængekøjen. Halløj hvor den gik med skrig og skrål, og meget populært blandt drengenes venner. Det gik selvfølgelig lidt over gevind da der kom vand i spandevis til!

Tidligere på ugen nåede jeg heldigvis et par stille dage mens drengene var på besøg hos venner flere gårde over, med overnatning. Sikken ro. Jeg fik tid til bare at ligge i en stol udenfor, læse bøger og lytte til lidt godt musik.

Sommeren er den bedste årstid her på gården. Der er mindre arbejde, grøntsagerne gror, og vi begynde at høste og nyde vores øko-grønt til frokost og aftensmad.Når man kan være udenfor hele dagen og nyde det danske sommerlys, ja så er sommer på landet bare det bedste.